5 fantastiske outfits til efteråret

efterårsoutfits, habitbukser, blazer
5 fantastiske outfits til efteråret 2024

Efterårsmode 2024

Efteråret er på vej, og det samme er efterårsmoden; det er derfor tid til at finde efterårsgarderoben frem og se på, hvad denne sæson har at byde på. De helt store trends og farver, der vil dominere dette efterår, vil du også kunne finde i vores blogindlæg om efterårsmode, men her vil vi vise dig nogle eksempler på, hvordan efterårsmoden ville kunne se ud i fem fabelagtige outfits, der kan inspirere dig til, hvordan din garderobe kunne udmønte sig.

 

1. Kjole med støvler 

Man kan næsten ikke tænke på efterår og vinter uden også at tænke på strik, og naturligvis vil strik også være en trend i år. Typisk ser vi strik komme i forskellige sweaters, men vi må endelig ikke glemme de skønne og behagelige strikkjoler, der står som et ekstra feminint alternativ til sweateren. Du kan tilføje ekstra elegance til dit look ved at vælge en strikkjole, alt imens du stadig er iklædt et yderst komfortabelt outfit.

For at det ikke skal blive alt for 'pænt', kan du tilføje et par chunky boots, evt. med højt skaft, så du tilføjer noget kant til det fine, der er i en strikkjole. Chunky boots har været en trend de sidst par efterår, og alt tyder på, at denne trend fortsætter, og vi kan godt forstå hvorfor. Sammensat med eksempelvis en strikkjole, ser vi den perfekte kombination af det rå og det fine på en måde, der bare spiller.

 

2. Jakkesæt til kvinder 

Noget helt stort dette efterår vil være jakkesæt i alle former, farver og designs til kvinder, så du kan med fordel kigge på at støve habitbukserne og blazeren af, for du vil ikke kunne undvære et sådant sæt i efteråret 2024. Det kan også styles på mange måder alt efter, hvad man foretrækker at have på sammen med det; hvad end det er en skjorte eller en sød top, man sammensætter jakkesættet med, vil det som regel fungere som en charm. Argumenterne er mange, og derfor MÅ vi bare tilføje jakkesættet til listen over outfitideer til efteråret, men lad os nu også være helt ærlige: Man føler sig som en powerful kvinde, når man kaster jakkesættet på.

Hvordan skal jakkesættet så se ud? Hmmm, det er der jo ikke et svar på, for som sagt vil jakkesættene være i alle former, farver og designs, så det er lige meget, om jakkesættet er sort eller beige, plain eller stribet, variationerne kan være mange. En af de variationer, vi er vilde med, er dog jakkesæt med en oversized blazer. Det har det samme powerfulde udtryk som det regulære jakkesæt, og det er lige så elegant, om end det giver et mere afslappet præg og dermed fjerner en lille smule af den formalitet, man kan forbinde med jakkesættet. Det gør også, at du vil kunne have outfittet på i de fleste sammenhænge; på arbejde, i byen, til middag med veninder og mange, mange flere situationer.

 

3. Matchende sæt

En trend, der genopstår dette efterår, er sæt med matchende top og bund, men vent lidt med at finde mors og fars campinghabitter frem igen, for de har haft deres storhedstid, og det er ikke dem, der vender tilbage. Nej, vi taler igen jakkesæt, denimbukser og -toppe, så du kan roligt matche dine yndlingsjeans med din favoritdenimjakke. Vi taler matchende farver, matchende stoftyper, matchende mønstre - ALT, der matcher! Derfor vil en af vores fem outfitideer da også gå på, at du skal have fat i et sæt, hvor top og bund matcher til punkt og prikke.

 

4. Jeans med vidde

Endnu en af de store, der skal findes frem dette efterår: jeans! Denim vil generelt være in dette efterår, og af samme årsag vil du ikke kunne komme igennem denne sæson uden det helt rigtige par jeans. Med 90'erne som stor inspiration for de generelle modetendenser lige nu, er det naturligvis også en selvfølge, at jeans med vidde gør sig et comeback på modescenen. Du kan derfor glæde dig over, at du ikke skal blive helt svedig og nærme dig en blodprop for at klemme dig ned i dine skinny jeans, for ikke blot sikrer vidden et fabulous look, det gør også noget for din komfort. Det er da også derfor, vi har taget dem med som en af de helt store outfitideer, for denne sæson handler om komfort med stil, hvilket der ikke gås på kompromis med her.

Endnu en fantastisk ting ved jeansenes tilbagekomst er deres evne til at matche de fleste overdele. Hvorvidt der er tale om en sød bluse, en fin skjorte eller en flot top, passer det meste til et par jeans og kan derfor styles til at passe til næsten enhver lejlighed og gør det nemt at tilpasse din personlige stil.

For at skabe et mere råt look, kan du også her overveje at kombinere dine jeans med et par chunky boots.

 

5. Strik på mode 2024

Vi har gemt vores helt store efterårstrend til sidst, og det kan nærmest ikke siges ofte eller højt nok: STRIK ER IN! Det har været en genganger efterår efter efterår, og den er selvsagt vendt tilbage i år som den store modetendens. Strikmoden er blevet en kende mere eksperimentel denne sæson, så du kan sagtens finde strikken med de vilde mønstre frem, hvis det er din stil, men en strik i neutrale farver vil selvfølgelig også altid gå rent hjem. Igen kan du også med fordel se vores blogindlæg om efterårsmode for at holde dig opdateret på hvilke farver, der vil være dominerende dette efterår og vælge en strik, der følger disse farver.

Hvad kan man så style sådan en god striktrøje til? Det meste. Om du går med et par casual jeans eller et par mere formelle habitbukser, vil dette kunne matches med din strikketrøje, så det vigtigste er at gå med, hvad du selv føler dig tilpas i, og hvad du finder passende til lejligheden.

 

 

Vi håber, du fandt dette blogindlæg inspirerende og har en bedre idé om, hvordan du kan klæde dig fashionabelt på i dette efterår.

Knus,
Pigerne fra Astrid Frank

Se vores nyheder

Nyhed
Amanda kjole mørkegrå
Amanda kjole mørkegrå
Amanda kjole mørkegrå
349 kr.
Nyhed
Hazel taske mørkebrun
Hazel taske mørkebrun
Hazel taske mørkebrun
449 kr.
Nyhed
Alberte kjole mørkebrun
Alberte kjole mørkebrun
Alberte kjole mørkebrun
369 kr.
Nyhed
Klara top mørkebrun
Klara top mørkebrun
Klara top mørkebrun
299 kr.
Nyhed
Amanda kjole mørkegrøn
Amanda kjole mørkegrøn
Amanda kjole mørkegrøn
349 kr.