Vinterfrakker 2024

Varme først og fremmest
Den til tider ubarmhjertige vinter kommer hele tiden nærmere, og skønt det er dejligt at holde sig indendørs og stirre ud på sneen og kulden med et krus varm kakao i hånden, er det til tider nødvendigt at bevæge sig ud i det danske vintervejr, og da er det nødvendigt at have den helt rigtige vinterfrakke på, så du kan holde varmen. Derfor er funktionalitet og kvalitet selvfølgelig i højsædet, meeeen... det gør jo heller ikke ligefrem noget, at man også ser moderne ud, imens man holder varmen, så derfor tager vi dig nu gennem de mest basale trends inden for vinterfrakker i vinteren 2024/25.
En kort, en lang frakke
I denne sæson vil vi se meget forskelligt, alt fra elegante uldfrakker til sporty dunfrakker og afslappede, cool parkajakker, fluffy, pelsede frakker og også almindelige korte oversized bomber jackets vil være at se. Denne kombination betyder selvfølgelig også, at frakkelængderne vil være stærkt varierende denne sæson, og omend den lange frakke er et sikkert og stilrent valg, betyder det ikke, at du ikke snildt kan gå efter eksempelvis en kort dunjakke, der også er meget populære og et sikkert valg. Der er altså mulighed for at finde en længde, du føler dig tilpas i og som passer til din stil.
Farverige vinterfrakker
Der er gode nyheder til dig, der godt kan lide at smække masser af farver på garderoben, for selvom de mere neutrale farver såsom sort, hvid, beige og grå naturligvis trender til vinter, vil vi også se en masse farver, der skiller sig mere ud. Blå, grøn, forskellige typer af mørkerød, ja generelt vil vi bare se farver! Efter nogle farvemæssigt minimalistiske år, vil vi finde farverne frem igen, og det er rigtig gode nyheder til dig, der altid har haft en lille drøm om en farvet vinterfrakke, for vi siger dig: Det er nu, du skal gøre det!
Se efter detaljen på frakken
I år er der som sagt ikke en enkelt længde, der afgør, hvorvidt en frakke er moderne eller ej, og vi kommer til at se et væld af forskellige farver, der vil gøre sig bemærket, men det, der i virkeligheden gør, at moden skiller sig ud i år, er noget ganske andet, for den hemmelige ingrediens er de små detaljer, vi ser gå igen.
En detalje, der måske ikke er decideret ny, men som står meget stærkt, er definerede taljer, hvorvidt der er tale om et velplaceret snit, bælte, bindebånd eller en elastik er underordnet. Det skaber en flot timeglasfigur, og det er kæmpestort denne sæson.
Derudover forekommer bemærkelsesværdigt store lommer som en detalje, der går igen og igen, hvilket er det samme med store knapper - begge ting er detaljer, der fortsætter fra efteråret ind i vintermoden.
Vi ser også mønstre som en gennemgående tendens, farvet såvel som syet ind i frakkematerialet. Dette kan være mere subtile mønstre, man næsten ikke bemærker, men også mere prangende og farverige mønstre vil vi se.
Derudover er høje kraver og skarpe, stærke skuldre også noget, vi kommer til at se som en detalje, man vil komme til at bemærke.
Pigerne fra Astrid Frank