Træningstøj til hverdag

træningstøj til kvinder
Style træningstøjet til hverdagsbrug

Træningstøj til hverdagen

Er du i tvivl om, hvordan du kan style dine træningstights med dit hverdagstøj? Det giver vi dig inspiration til i dette blogindlæg. 

Vi kan hurtigt blive enige om, at træningstøj er lækkert at have på; der er intet, der kradser og klør, ingen ubehagelige syninger og ingen mærkelige teksturer. Udover at træningstøj er behageligt, kan det faktisk også styles overraskende stilet, hvis man blot bruger de rigtige items.  

 

Tights, blazer og boots 

Et par sorte træningstights er enkle og behagelige at have på, og du tænker måske at du umuligt kan tage tights på en hel dag på kontoret, men der tager du faktisk fejl. Et par træningstights kan nemlig eksempelvis kombineres med et par fede høje støvler, en hvid basic t-shirt og en sort oversized blazer. Du kan med fordel vælge en blazer, der dækker bagdelen, for på den måde at nedtone “trænings viben” og fremme det mere stilede “kontor look”. På den måde isolerer du lidt “trænings looket” og komplimenterer dine tights med basic items, der med garanti får dig til at syne modebevidst og stilet.         

 

Tights, sneaks og sweats 

Er du mere den sporty type frem for kontormusen, kan du med fordel kombinere dine træningstights med et par fede sneaks, en oversized sweatshirt og en simpel kasket. På den måde opnår du et enkelt og stilet, men stadig “casual look”. Tilføj med fordel nogle fede tennissokker, der tages på udover dine tights, så de er synlige. Ved at bruge tennissokker kommer dine sneaks også til sin ret, da sokkerne vil være med til at synliggøre dit valg af sneaks og fuldende det sporty look.       

 

Tights, sokker og strik 

Selvom træningstights egentlig er lavet til at blive brugt i fitnesscentret, kan de også sagtens bruges til en hyggedag hjemme på sofaen. Faktisk ser man ofte at de bliver brugt til netop dette formål, da tights bare er yderst behagelige, og nærmest er en mere tætsiddende version af et par natbukser. Her kan du kombinere dine tights med et par bløde uldsokker og en stor, lækker striktrøje, så du er pakket godt ind til filmaften eller til en hyggestund med din yndlingsbog. 

 

Ikke kun stilet - også behageligt og praktisk 

Ved at bruge træningstøj til hverdag har du mulighed for at klæde dig i noget yderst behageligt, der er nemt at bevæge sig i. Derudover er det også en praktisk løsning for dig, der tager direkte til træning efter en lang dag på arbejde eller skolebænken. Her behøver du blot at skifte overdel og fodtøj, da du allerede er iført dine træningstights og er klar til en svedig workout.

Du behøver altså ikke at holde dig tilbage, når det kommer til at style dine træningstights med dit hverdagstøj. Der er en masse muligheder, og valget af items afgør, hvilket udtryk du ønsker.

Vi håber, at du blev inspireret og har fået modet til at bruge dine tights til hverdag. Tøj får altid den mening og det udtryk, vi tillægger det, alt efter hvordan vi styler og sammensætter, og netop derfor er mulighederne uendelige.  

Knus,
Pigerne fra Astrid Frank

Se vores nyheder

Nyhed
Hannah kjole blå
Hannah kjole blå
Hannah kjole blå
449 kr.
Nyhed
Liv kjole sort
Liv kjole sort
Liv kjole sort
399 kr.
Nyhed
Trine bikini lyseblå
Trine bikini lyseblå
Trine bikini lyseblå
399 kr.
Nyhed
Amalie shorts blå
Amalie shorts blå
Amalie shorts blå
399 kr.
Nyhed
Caroline kjole pastelblå
Caroline kjole pastelblå
Caroline kjole pastelblå
379 kr.