Støvleguide til efteråret 2024

langestøvler
Gå efteråret i møde med stil

Godt og solidt fodtøj

Når efteråret ankommer, gør noget mere udfordrende vejr som regel det samme. Af samme årsag er det vigtigt, at man har nogle ordentlige støvler at gå de kolde, våde måneder i møde i. Én ting er dog, at dit efterårsfodtøj skal kunne tage dig godt igennem vejrforholdene, men det må også gerne være stylet, og derfor tager vi dig nu gennem en guide til, hvad der er in indenfor støvlemode denne sæson.

 

Lange støvler

Den tydeligste trend i år er lange støvler, og vi taler ikke til begyndelsen af læggen, næh nej, vi kommer til at se adskillelige knæhøje støvler i efteråret 2024, ja endda støvler over knæhøjde vil være at spotte. Dette er virkelig tiden, hvor der kan eksperimenteres med højden på støvleskaftet, for vi kommer til at se mange forskellige længder, der bevæger sig over anklerne, og du vil derfor kunne vælge en længde, der passer lige til dig og din stil. Du vil også kunne matche de højtskaftede støvler til din stil, fordi de vil komme i alle mulige styles; festlige støvler med glimmer, shine og høje hæle til festbrug såvel som mere hverdagsprægede støvler med tyk sål og komfort. Dette efterår vil der også kunne afprøves lidt forskelligt inden for pasformen, idet tight støvler, der smyger sig om benet såvel som mere slouchy støvler, der sidder mere løst, begge viser sig at være darlings dette efterår.

 

Chunky sål og kitten heels

En evig bekymring ved støvler er ved mange, om der så skal være en høj hæl på, før det er fashionable, men det er slet ikke en nødvendighed. Faktisk kommer vi til at se flere forskellige hæle denne sæson, chunky sål, kitten heels og kilehæle blandt andet, hvor de chunky såle og kitten heels uden tvivl vil være dem, der dominerer. Her er de chunky hæle bredere og grovere i sålen end den traditionelle sko, så de er med til at give et råt look. Kitten heels er en kort stilethæl med en let kurve bagtil, og de er med til at give et elegant look i med stilethæl uden at skulle bevæge sig ud i de høje, ubehagelige stiletter, vi typisk tænker på, når der nævnes høje hæle. Med så forskellige såler til at dominere støvlens præg, er der mulighed for at finde en lækker, moderigtig støvle for de fleste derimellem.

 

Jordfarver og sort vs. glam og glitter

Udmeldingerne om årets farver til støvler kunne ikke være mere i øst og vest, så der vil være lidt til forskellige stilarter. På den ene side vil vi se en masse støvler i neutrale jordfarver og sort, hvilket naturligvis er ganske egnet til hverdagsbrug eller den obligatoriske tur i skoven. Det er farver, der kan tåle lidt forskellige vejrforhold, men som også altid vil fungere som stensikre moderigtige valg, der er nemme at style med dit yndlingsefterårsoutfit. Samtidig ser vi også, at støvlerne vil komme i mange forskellige farver med masser af glam og ikke mindst glitter i lange baner. Hvad kan dog også hjælpe med at gøre en regn- og stormfuld efterårssæson festlig som en masse glitter i støvlerne? Det vil i hvert fald være oplagt til festerne i efteråret, men alt efter din personlige stil vil de selvfølgelig kunne bruges til flere lejligheder.
Vi vil også se mange forskellige materialer udgøre efterårsstøvlerne i år, men ingen tvivl om, at sværvægterne vil være læder og ruskind.

 

Sko til efteråret

Der vil altid være nogle efterladt i stikken, når vi snakker støvler, for hvad nu hvis man slet ikke er til støvler? Hvad nu hvis man er til helt almindelige sko? Fortvivl ej, her har vi også enkelte pointers til, hvad du kan kigge efter, for her er også nogle enkelte efterårstrends.
Her vil især flade sko i form af chunky flats være noget, du vil kunne se efter, for det rå, chunky look har virkelig vundet indpas og været populært flere år i træk og ikke uden grund. Så måske er du ikke klar til et par chunky boots, men så kan du begynde med et par chunky flats.
Også loafers har vundet stort indpas i modeverdenen, og de vil da også være at se i bybilledet dette efterår. Det er en rigtig pæn sko, der kan matches med det meste og alt efter din personlige stil vil de kunne bruges til de fleste lejligheder.
Slutteligt vil vi fremhæve brogues, der egentlig er inspireret af herrefodtøj, men nu også er begyndt at vinde indpas i kvindemoden. Der er en rigtig fornem sko, der kommer i mange forskellige typer - nogle er formelle i sit udtryk og kan med fordel bruges til festlige begivenheder, alt imens andre har en mere chunky sål, der giver et mere hverdagsagtigt, råt look.

 

Vi håber, du blev klogere på, hvad vi kommer til at se af støvler dette efterår, og at du måske også er blevet klogere på, hvad du kan se dig selv gå efteråret i møde i. Der er inspiration at finde ved at se på vores støvler her.

Knus,
Pigerne fra Astrid Frank

Se vores nyheder

Nyhed
Danielle taske brun
Danielle taske brun
599 kr.
Nyhed
Caroline ruskinds taske mørkebrun
Caroline ruskinds taske mørkebrun
Caroline ruskinds taske mørkebrun
629 kr.
Nyhed
Alicia taske lysebrun
Alicia taske lysebrun
Alicia taske lysebrun
629 kr.
Madelyn blazer mørkebrun
Madelyn blazer mørkebrun
Madelyn blazer mørkebrun
449 kr.
Nyhed
Sofie støvler mørkebrun
Sofie støvler mørkebrun
Sofie støvler mørkebrun
449 kr.