Sådan kombinerer du forskellige teksturer i dit outfit

Når du skal sammensætte et outfit, spiller teksturer en afgørende rolle. Hvert materiale afspejler en bestemt stemning, stil og karakter. Hvis tøjdelene bliver kombineret på en velovervejet måde, kan teksturerne forvandle et simpelt outfit, til et interessant og personligt udtryk.
Med disse enkle tips kan du mestre kunsten at sammensætte og kombinere teksturer i dit outfit – uanset om anledningen er til hverdag eller fest.
Sammensæt en farvepalet
Når du vil begynde at kombinere forskellige teksturer, er det en god idé at vælge print og teksturer inden for samme farvepalet for at skabe harmoniske og interessante outfits.
Her bør du overveje farver og nuancer, der passer godt sammen. Start derfor med at vælge en basefarve, der drager øjet, og lad resten af farverne i dit outfit tage udgangspunkt i denne base.
For eksempel komplementerer varme jordfarvede nuancer hinanden godt, mens kølige, lyse nuancer også fungerer godt sammen.
Hold derfor dine outfits i samme temperatur (enten varme eller kølige nuancer) og sørg for, at farverne harmonerer.
Hverdagsstil eller weekend outfit?
Når du udvælger og kombinerer teksturer, er det vigtigt at tage konteksten i betragtning.
For eksempel forbindes bomuld ofte med en behagelig eller hyggelig stemning, mens satin typisk forbindes med en mere formel atmosfære og bruges ofte i mere elegante outfits.
Ved at tage udgangspunkt i materialets associationer kan du skabe det rette udtryk og sikre, at dit outfit passer til anledningen.
Sådan styler du forskellige teksturer
Du kan med fordel bruge neutrale teksturer, såsom denim, bomuld og læder, i dit outfit. Fordelen ved disse er, at de kan kombineres med stort set alle andre teksturer, hvilket gør dem til en ideel base i ethvert outfit.
Neutrale teksturer som denim og læder har også den fordel at de kan både tones op og ned afhængigt af, hvordan du styler dem. Hvis du går efter et afslappet look, kan bomuld styles med f.eks en denim nederdel eller jeans og en chunky strik, hvilket skaber en komfortabel, men stadig stilfuld kombination.
Skab kontrast med denim
Denim er et utroligt alsidigt materiale, der nemt kan styles med mange andre teksturer. Prøv at kombinere denim med materialer som satin for at skabe en spændende kontrast mellem det rå og det elegante.
Denimjakker eller jeans kan også bæres sammen med mere strukturerede teksturer som uldent strik for et afslappet look og samtidig tilføje dybde til dit outfit.
Giv dit outfit dybde med en chunky strik
Strik er fantastisk til at skabe kontrast i dine outfits, især når det kombineres med neutrale teksturer som bomuld eller denim.
Når strik styles med enklere teksturer, bliver det hurtigt et statement piece, der skaber varme og dimension i dit look.
Sådan styler du læder
Læder fungerer godt med andre neutrale materialer, men kan også med fordel styles med andre læderelementer.
Prøv for eksempel at kombinere læder bomberjakke og et par læderstøvler, for at skabe et sammenhængende og råt look.
Læder kan også være flot sammen med strik eller denim, hvilket giver en flot kontrast mellem det strukturerede og det glatte.
Elegante looks med satin styles
Satin er ideelt til formelle outfits og kan styles med accessories som tørklæder og bælter for at fremhæve sin glansfulde overflade.
For et elegant look og sammenhængende look kan satin med fordel kombineres andre glatte materialer som silke eller chiffon, hvilket skaber en sofistikeret tekstur kombination, der oser af luksus.
Pigerne fra Astrid Frank