Fashion trends, der aldrig går af mode

Fashion trends 2023
Modens ørehængere

Modens evergreens

Vi vil se på det, der vel kan betegnes som evergreens inden for modeverdenen, for vi skal tage et kig på de beklædningsgenstande, der aldrig går af mode. De modetrends, der er testet af tidens tand, har bestået og stadig er in tager vi fat i og hylder.

 

Jakkesæt

Jakkesæt til kvinder i form af blazer og habitbukser har været på mode siden 1970'erne, og inden da begyndte det så småt med jakkesæt med nederdele frem for habitbukser. Denne trend har ikke blot vedligeholdt sin popularitet; den er ligefrem eksploderet, og jakkesæt til kvinder er større end nogensinde, så alt tyder på, at jakkesættet ikke forsvinder (Gudskelov).

 

Miniskørt

Denne trend har måske været her længere end dig, så du må hellere vise den respekt, for miniskørtet, the mini skirt, den korte nederdel (kært barn har mange navne) har trendet siden 1960'erne, hvor den blev et symbol på den kvindelige frigørelse. Det kan vi hurtigt blive enige om er lang tid i så omskiftelig en (mode)verden, og når trenden stadig stortrives og endda i en undersøgelse er kåret som den mest ikoniske modetrend nogensinde, tyder alt da på, at den ikke skal afskrives lige foreløbig.

 

Blå jeans

De blå jeans er ifølge eksperter den største og mest tidsløse fashion trend nogensinde. Oprigtigt opstod behovet for blå jeans blandt guldgraverne, der havde behov for robust, holdbart tøj, der kunne stå imod elementerne, men at de samtidig ser herregodt ud, er jo nok årsagen til, at trenden stadig lever i bedste velgående. Det er selvfølgelig også en trend, der udtrykker sig på mange måder: de kan være skinny, de kan have vidde, de kan være højtaljede, de kan være lavtaljede - det er forskelligt specifikt hvilken type, der trender, men blå jeans vil altid være in.

 

Basic t-shirt

Den er simpel, man kan finde en udgave til alle, og den kan matches med nærmest alt - vi taler selvfølgelig om den basic t-shirt. Èn af årsagerne til, at basic t-shirttrenden trives så godt, som den gør og længe har gjort, er naturligvis tilgængelighed - både i forhold til økonomiske forhold og lethed i forhold til at opstøve. Det er nemme at finde, og de er ofte til at betale sig fra. Derudover kan de matches på kryds og tværs med alt afhængig af farvevalg. Det er en af de ting, de fleste har i garderoben, og den vil nok være at finde i mange garderober fremover.

 

Crop top

Vi skal tilbage til 1980'erne for at se denne legendes fødsel. Crop toppen er set siden 1980'erne, men havde en kæmpe genfødsel i løbet af 1990'erne, og så har de stort set ikke forladt modebilledet siden. De har været genstand for nogle gange ikoniske looks, især kan man ikke glemme Britney Spears og Christina Aguileras uforglemmelige 00'er looks med lavtaljede jeans og crop tops. De holdt dengang, de holdt før det, og de holder nu - crop tops går ingen vegne.

 

Den lille sorte

Folk tror ofte, at Coco Chanel var skaberen bag den lille, sorte kjole, men for at være fair, eksisterede der også små, sorte kjoler inden Coco Chanels regeringstid i modeverdenen, men vi skal også være ærlige... Det enorme gennembrud til den lille sorte stammer fra Coco Chanels Vogueoptræden i 1926, og her, næsten 100 år senere, lever den stadig i bedste velgående. Den har haft perioder, hvor den har trivedes mere storslået end andre, men den har stadig været en konstant i modebilledet - og mon ikke den også lige tager 100 år mere? Den lille sorte har jo en fordel, som Karl Lagerfeld også udpegede: Man er aldrig hverken over- eller underdressed i den lille sorte.

 

Slip skirts

Slip skirts kan lidt firkantet på dansk oversættes som "underskørter", og den oprindelige tanke er da også, at disse skørter, som typisk er lavet i satin- og silkelignende materialer, bæres under en nederdel eller en kjole. Hermed undgås, at kjolen klæber til benene, og du kan beskytte uden for eventuelt mindre behagelige materialer. I 1960'erne blev de da også benyttes som en form for undertøj, men i løbet af 1990'erne begyndte en ny trend at tage form, og the slip skirt blev brugt som den egentlig nederdel. Den må også siges at være ganske elegant at se på, alt imens den kan dresses både op og ned ganske nemt på baggrund af den top, du vælger at kombinere den med. Fra 1960'erne til 1990'erne som underskørt, fra 1990'erne til nu som nederdel - slip skirts har haft et solidt ridt, og det slutter nok ikke foreløbig.

Knus,
Pigerne fra Astrid Frank

Se vores nyheder

Nyhed
Celine trenchcoat beige
Celine trenchcoat beige
Celine trenchcoat beige
659 kr.
Nyhed
Celine trenchcoat lysebrun
Celine trenchcoat lysebrun
Celine trenchcoat lysebrun
659 kr.
Nyhed
Celine trenchcoat sort
Celine trenchcoat sort
Celine trenchcoat sort
659 kr.
Nyhed
Denise bukser lysebrun
Denise bukser lysebrun
Denise bukser lysebrun
359 kr.
Nyhed
Elena top sort
Elena top sort
Elena top sort
399 kr.