Julegaveønsker fra Astrid Frank

Juleønsker 2024
Inden længe kommer sneflokke vrimlende, og det samme gør den søde juletid. Man føler altid, at der er længe til, og man har god tid til at planlægge den og lave sin ønskeliste, men lige pludselig står julen for døren, og man er slet ikke klar. Derfor er det en god idé at være på forkant, og det er vi her i Astrid Frank, hvor vi har gjort forarbejdet for dig. Vi har taget et godt kig på vores sortiment og kommer her med 15 gode bud på, hvad du kan ønske dig inden for forskellige kategorier. Se med og bliv inspireret!
Lækker, varm vinterjakke
Vores Mabel jakke vil være et oplagt julegaveønske, da du vil få en dejlig og moderigtig vinterjakke at modstå kulden i. Dunjakker er blevet meget populære gennem tiden, og du bliver ikke skuffet med denne: Der er kælet for detaljerne med det nuttede bælte i livet, der er lavet en god længde på jakken, og så har den, hvad alle kvinder i virkeligheden længes efter: Dybe lommer.
Den stribede strik
Julegaveønsker er generelt en glimrende måde at udvide vintergarderoben på, og der er én ting, din vintergarderobe har desperat brug for: Den stribede strik! Her er vores Lucianna striktrøje i navy et oplagt valgt. Denne vanvittigt behagelige striktrøje findes også i cremefarvet i vores shop, men denne vinter skriger på farver, og mørkeblå er en af de farver, vi meget gerne vil se. Det er en simpel striktrøje med striber i strækbart materiale, men designet holder max - både i denne, men også mange vintre fremover.
Det lækre jakkesæt
Julen er også en god undskyldning for at ønske dig et rigtig lækkert sæt, og her i butikken er der ingen tvivl om hvilket, du bør ønske dig! Vores Valentina blazer og Valentina habitbukser i sort og creme sælger som varmt brød, og det er da også virkelig lækkert med sine flotte, diskrete striber og blazerens lækre skulderpads, der tilføjer nogle flotte, markerede skuldre. Jakkesæt til kvinder har været enormtstort i 2024, og trenden er på ingen måde ny, så vi regner heller ikke med, at den dør ud lige foreløbig, så derfor vil dette være en god tilføjelse til ønskelisten.
Jeans med komfort og stil
Denim er det helt store for tiden, og et par gode jeans kunne være optimalt til ønskelisten, så du kan få et par lune bukser til vinteren. Med vores Frederikke jeans sikrer du, at disse bukser samtidig er både komfortable og stilede. Med sin høje talje bliver din krop vist frem fra sin bedste side, og med vidden i benene sikres en god komfort, så du ikke behøver gå på kompromis overhovedet. Bliver det bedre?
De lange nederdele
Måske er du mere til nederdele end bukser, og så vil det være oplagt at ønske sig lange nederdele, ikke blot fordi de er på mode her i slutningen af 2024, men også fordi de yder mere beskyttelse mod kulden. Og her må vi tilstå, at det blev for svært for os at vælge én, men det gør vel heller ikke noget, at du har mere at vælge imellem? Vores Maeve nederdel i lyseblå og vores Lina nederdel i hvid er begge holdt i denim med en flot slids fortil, som går til lige over knæet. Alt i alt får du trendy, stilede og casual nederdele, der vil være gode tilføjelser til ønskelisten.
Howdy cowboy(støvler)
Cowboystøvler hører ikke kun til i det vilde vesten - de hører også til i bybilledet, hvor de bliver spottet oftere og oftere. Det er en trend, vi byder velkommen tilbage med kyshånd, og vi forudser, at det bliver så stort, at vores Clara cowboystøvler fortjener en plads på ønskelisten. De sorte støvler er pyntet med lækre, hvide detaljer og vil passe perfekt til et par jeans, en lækker kjole eller måske en af de lange nederdele, vi foreslog? Ja, mulighederne er mange!
Denim på ønskelisten!
Vi kan simpelthen ikke få nok af denim, og denim går da også sammen med alt - selv andet denim! Derfor har vi med god samvittighed tilladt os at smide mere denim på ønskelisten i form af Mathilda denimjakke i blå, så du har en stylish jakke enten at tage over som en overtrøje eller til brug som overgangsjakke i det sene forår - i julegaveønskerne skader det jo ikke at tænke fremad. Jakken er både stilet og komfortabel, og du vil ikke fortryde at sætte denne på din ønskeliste.
Den lille sorte - eller grønne... eller blå...
Julegaveønsker er også en glimrende mulighed for at ønske sig noget rigtig pænt til nytårsaften, og selvom det er en glimrende mulighed for at iføre sig noget rigtig iøjnefaldende, er der nu altså også noget ganske særligt over den lille sorte. Karl Lagerfeld sagde, at man i den lille sorte aldrig er klædt for kedeligt eller for fint på, og det kan han have en vis pointe med, især når det kommer til vores Andrea kjole i sort. Den er perfekt til enhver festlig lejlighed, og den vækker opmærksomhed med sin flotte udskæring og sine lækre lagdelte detaljer. Et perfekt bud til pladserne på ønskelisten.
Psssst! Hvis du synes, det sorte bliver for kedeligt, findes denne kjole også i grøn og blå, og de er fuldstændig outstanding.
Strik og kjole i ét - Find din nye strikkjole.
Vi er vilde med strik, og vi er vilde med kjoler - især den slags, man kan have på til hverdag, og nu kan du få alt det i ét med vores Nora strikkjole i beige. I de lidt køligere måneder har du brug for en hverdagskjole, der ikke bare er pæn og behagelig, men også god til at holde på varmen, og her er strik din bedste allierede. Kjolen er onesize, så du skal ikke tænke en masse over hvilken størrelse, du mon skal ønske dig kjolen i, og om end den er meget strækbar, falder den pænt ind til kroppen, så selvom den er virkelig behagelig at have på, ligner den ikke en kedelig sæk, der er trukket over hovedet. Derimod er den et fantastisk bud på, hvad du kunne ønske dig denne jul.
Til januar i fitnesscentret
Juletiden kommer med alt for meget alt for lækker mad og søde sager, og man kan hurtigt komme fyldigere ud på den anden side, og det kombineret med utallige nytårsforsætter fører til, at folk valfarter til fitnesscentret i januar, og det gør du måske også? I så fald bør du ønske dig noget fra vores meget nye sportskollektion, og vi er ikke i tvivl om, at vi anbefaler Nova træningstights i mørkegrøn sammen med Nova sports-BH i mørkegrøn. De har så mørk en farve, at det ikke bliver tydeligt hvor og hvor meget, du sveder, men samtidig er det lidt mere spændende og farverigt end et helt sort sæt.
Sættet er lavet i minimalistisk design, men med lækre detaljer. Desuden er materialet meget strækbart, og vores tights er helt igennem squatproof.
Det her er det perfekte ønske til dig, der rammer fitnesscentret i januar - og endnu mere til dig, der holder fast i træningen efter januar.
Put a ring on it
Er det overhovedet en ønskeliste, hvis der ikke er lidt bling på den? Nej, vel? Vi synes i hvert fald, at der skulle være plads til at følge Queen B's råd om at putte en ring på, og vi synes, det ultimative bud, er vores Freja ring i guld. Den passer i bogstavelig forstand alle på grund af dens justerbare design, men passer den ellers til alle? Man kan have lyst til at være flabet og sige, at den kun passer til dem med god smag, men har du forvildet dig herind, må du være én af dem. Nej, men ringen passer stort set til de fleste guldsmykkebærende, for om end den har et unikt design, er det også relativt simpelt, om end stenen er alt andet end simpel. De har et mørkeblåt udseende, men med regnbuespil over sig - dog i så lav grad, at den nemt kan styles med andre smykker og andre outfits. Derfor kan du altså trygt sætte denne helt unikke ring på ønskelisten.
Læg øre til ønskerne
Det er da ikke nok med én type smykker på ønskelisten, en ring er ikke nok - man skal da også have øreringe til, og her føler vi virkelig, vi har det helt rette bud i form af vores Sofia øreringe i guld - de er en sand perle! Faktisk er der tale om guldbelagte øreringe med ferskvandsperler, så det er ikke engang løgn. Disse øreringe er simpelthen så flotte og så elegante, og de kan fungere som kronen på værket på ethvert flot look. Nu siger vi, at de er et julegaveønske, men de er faktisk nærmest et musthave, så skynd dig at smide dem på ønskelisten.
Put tasken i kurven
- eller få nogen til at gøre det for dig. Herinde er der ingen tvivl om, hvad det sidste ønske skal være, for vores nye Lara taske i sort er bare så lækker, at man nærmest ikke kan lade være med at ønske sig den! Denne cross-overtaske har så lækre detaljer i form af spillet mellem det ensfarvede og det stribede, og derudover er den meget praktisk i form af den justerbare rem og den simple åbning med spændet. Tasken har ydermere en overkommelig størrelse, hvor den ikke er så stor, at den bliver klodset, men heller ikke for lille til at have det mest essentielle i sig. Og synes du, at den bliver lidt for kedelig i sort, har vi gode nyheder til dig; den findes nemlig også i hvid og beige. Så sæt din favorit på ønskelisten, du vil ikke fortryde det!
Vi håber, du er blevet inspireret og måske endda blevet klogere på, hvad der skal på DIN ønskeliste denne jul.
Pigerne fra Astrid Frank