Cool med cardigans
Cardigans - vinterkuldens fjende nummer 1
Der er mange ting, man kan have imod vinteren. Måske kan man ikke lide gløgg, nogle bliver trætte af mørket, og der er dem, der fryser, men én ting er bestemt rar og hyggelig ved de køligere måneder, og det er cardiganens tilbagevenden.
Cardigans er en strikket beklædningsgenstand, der fungerer som underkategori inden for sweaters, og de er kendetegnet ved at være åbne foran i modsætning til sweaterkategoriens anden underkategori, pullovers, der trækkes over hovedet.
Om end cardigans er åbne foran, er de også at finde med forskellige lukkemekanismer, herunder bl.a. knapper, lynlåse og bånd. Det er blot én af de mange forskellige variationer, der findes inden for cardigans - de varierer nemlig også meget inden for farverne, da cardigans fås i alle farver, de kan være korte såvel som lange, have eller ikke have mønster og variere i stoffet.
Mange anvendelsesmuligheder
Cardigans er varme og hyggelige, hvilket blandt andet kan tilskrives, at de typisk er lavet af uld, som både er åndbart og holder kulden ude, og derfor er de meget praktiske, men de kan også have en æstetisk effekt på dit outfit.
Som nævnt kommer cardigans i mange forskellige farver, har mange forskellige mønstre og kommer i et bredt udvalg af tekstiler, om end den traditionelle cardigan er strikket af uld. Dette gør, at du har mulighed for at tilsætte dig outfit langt flere detaljer, hvilket bl.a. ses, hvis du tilsætter vores Vilma cardigan i lysebrun til dit outfit. Fordi der ikke er tale om en standardiseret cardigan uden videre særpræg, går denne cardigan ind og løfter outfittet og vil endda selvstændigt kunne bære det. Det indstrikkede mønster skaber spænding i outfittet, alt imens knapperne skaber det ekstra inden for detaljerne, som virkelig gør, at ethvert outfit kan løftes op på et højere niveau. Det gør også, at du både kan bruge denne cardigan åbentstående til at understøtte resten af outfittet og understrege, hvad du ellers har på, men cardiganen har også nok spænding i sig til at fungere lukket og være bærende for dit outfit.
Helt generelt skal du gøre dig overvejelser om, hvorvidt din cardigan skal være åben eller lukket (såfremt den kan lukkes), for det kan forskellige ting. Såfremt du bærer en åbentstående cardigan, vil den typisk have den effekt, at den viser resten af outfittet frem og bidrager i høj grad til at skabe vinterens meget populære lag-på-lag look. Derimod bliver cardiganen en større og mere bærende del af looket, såfremt den er lukket. En lukket cardigan er også meget funktionel i forhold til at holde varmen væk, og såfremt det er lidt køligt, kan det skabe et supercute look at tilsætte en lukket cardigan over en kjole.
Pigerne fra Astrid Frank